Omkring 17.000 år før vores tidsregning skete der volsomme ting, som stadig kan ses i vores landskaber.
Først en stor tak til min gymnasie-fysik lærer Peter Wåhlin som er forfatter til teksten - Der er rigtig meget spændende læsning på hans hjemmeside Speitaki.
Ved Nordøstisens stagnerende isrand syd for Hillerød blev dødisen på den vestlige side af randmorænen mere eller mindre begravet i ophobet morænemateriale. Dette skyldes formentlig, at isranden på et tidspunkt rykkede helt frem over randmorænen, og at dødisen ved randen herved blev opblandet og dækket med store mængder morænemateriale. Den begravede dødis havde omkring Ny Hammersholt sin yderste position langs en linje, som jernbanen nu omtrentligt følger mod vest.
Efter forholdsvis kort tid blev randmorænen overskredet af den baltiske isstrøm, som kom fra sydøst. Den baltiske is påvirkede mærkeligt nok ikke randmorænen i særlig høj grad. En forklaring på dette kan være, at gletsjeren var "varm" og forholdsvis tynd, og at den gled ovenpå den begravede dødis, som var blevet efterladt af isstrømmen fra nordøst. Nord for Slettebjerget lå dødisen "i læ" af Attemoseskrænten (en indlandsskrænt, der løber fra Hanebjerg nord for Uvelse til Slettebjerget), så at den blev beskyttet mod påvirkningen fra den baltiske isstrøm. Hvor der lå morænemateriale på overfladen af dødisen, blev det skrabet ned i mellemrummene mellem dødisklumperne. Da der lå rigeligt med morænemateriale sammen med dødisen på vestsiden af randmorænen, blev dødisen kun delvist slidt bort, mens mellemrummene blev fyldt op til randen. Dette synes at være en oplagt forklaring på, at materialet i mellemrummene trådte frem som sammenhængende volde, da isen til sidst smeltede helt bort (se mere på hjemmesiden).
Det resulterende landskab med bakker og volde, der omkranser en mosaik af lavninger, er karakteristisk for hele det særprægede område mellem Hillerød og Ny Hammersholt. Dødislandskabet findes også som overlejring på højdedraget i Store Dyrehave. Det højeste punkt (Tobakke) ligger således på en vold mellem to dødishuller. På Midtfyn findes et udpræget dødislandskab, som kan være skabt på lignende måde ved, at den baltiske is har overskredet død Nordøstis.
Sættedam, Helledam og Store Stendam i Ny Hammersholt er dødishuller, som oprindeligt har ligget som sø- og moseområder, men som efter dræning (og nogle steder tørvegravning) er blevet reduceret til små vandhuller. Vandhullerne ligger på begge sider af et vandskel, som snor sig gennem Ny Hammersholt i mellemrummet mellem de oprindelige dødisklumper. Vandtilførslen til Helledam og Sættedam er minimal, fordi lavningerne ligger klos op ad vandskellet.
Syd for Slettebjerg (i området, der kaldes Lille Sverige, samt på markerne længere mod syd) er der et helt anderledes og mere typisk dansk dødislandskab med små afløbsfri huller. Forskellen kan forklares ved, at den baltiske gletsjer syd for Attemoseskrænten næsten helt har bortskrabet den ældre dødis (se den grafiske model). Den tydelige forskel mellem dødislandskaberne nord og syd for Slettebjerg er et enestående vidnesbyrd om, at dette område i Danmark stadigvæk var mere eller mindre dækket af Nordøstis, da det til sidst blev overskredet af den ungbaltiske is, som kom fra sydøst. Der findes næppe andre steder i Danmark, hvor noget lignende kan ses så tydeligt blot ved at aflæse landskabet. På kortet er dødishullerne vist som sorte pletter (Teglgårdsø og Brededam øverst). Randmorænens højdedrag (højde > 60 meter) er tonet grå. Vejene i Ny Hammersholt (bl.a. Hulvejen, Bæverdalen og Slettebjerget, som slynger sig omkring Helledam), ses midt i billedet.
På den sydlige side af Brødeskovvej er der udsigt til tre små tætliggende vandhuller ved Rødegaard. Desværre er der fare for, at det nye regionshospital i Hillerød får dispensation til at ødelægge dette idylliske dødislandskab med beton og asfalt. Der tales om at "flytte" hullerne - en syg idé, som må være udtænkt bag et skrivebord af en person uden kendskab til (eller respekt for) det måske mest unikke og instruktive dødislandskab, der findes i Danmark. By- og Landskabstyrelsen har i samarbejde med GEUS (tidligere Danmarks Geologiske Undersøgelse) udarbejdet en oversigt over danske områder, som på grund af geologisk interesse kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse. Ny Hammersholt indgår i oversigten netop på grund af den overstrøgne randmoræne og det komplekse dødislandskab. "Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke sløres, men fremtræder intakte og klare i landskabet."
Spørgsmål som skal besvares før cachen kan godkendes som fundet:
Q1: (Hjemmearbejde) Hvad er der specielt ved Slettebjerg (læs cachebeskrevelsen)
Q2: Hvad er diameteren af hullet.
Q3: Hvad er omkredsen på træet der står midt i dødishullet (ved koordinaterne)
Svarene på ovennævnte tre spørgsmål bedes sendt til min profil (se øverst).
I din logning bedes du beskrive dødishullet med dine egne ord, og meget gerne vedlægge et foto (af dig i eller ved dødishullet).
-~~~ * ~~~-
Sorry, this is a modifyed auto-google-translation.
Around 17,000 years before our era, excessive events happend, that can still be seen in our landscapes.
First of all a very big thanks to my high school physics teacher Peter Wåhlin who is the author of the text - There are also some very interesting reading on his website Speitaki.
At Northeast Ice stagnant ice front south of Hillerød was dead ice on the western side of the moraine edge more or less buried in accumulated moraine material. This is probably due to ice at one point pulled right up over the moraine edge and dead ice at the edge thus were mixed and covered with large amounts morænemateriale. The buried dead ice had around Ny Hammersholt its outermost position along a line that the railroad now roughly follows the west.
After a relatively short time was exceeded moraine edge of the Baltic ice stream which came from the southeast. The Baltic ice affected strangely not moraine edge to any great extent. One explanation for this may be that the glacier was "hot" and relatively thin, and it slid on top of the buried dead ice, which had been left by the ice stream from the northeast. North of the Slettebjerget lying dead ice "sheltered" by Attemoseskrænten (an inland cliff, which runs from Hanebjerg north of Uvelse to Slettebjerget), so it was protected from the influence of the Baltic ice stream. Where there was moraine material on the surface of dead ice, it was scraped down into the spaces between the deadice chunks. Since there was plenty of morainematerial with dead ice on the west side of the moraine edge, dead ice was only partially worn away, while the spaces were filled to the brim. This seems to be an obvious explanation of the material in the spaces emerged as a cohesive embankments, when the ice finally melted away completely.
The resulting landscape of hills and ridges, surrounding a mosaic of hollows, is characteristic of all the quaint area between Hill and Ny Hammersholt. Dead ice landscapes are also available as overlays on the ridge in the Store Dyrehave. The highest point (Tobakke) is thus on a violence between two kettle holes. At Midt-Fyn found a pronounced dead ice landscapes that can be created in a similar way by the Baltic ice has exceeded death Nordøstis.
Sættedam, Helledam and Store Stendam in Ny Hammersholt are kettle holes, which originally have been lake and marsh areas, but after drainage (and in some places peat) has been reduced to small ponds. The ponds located on both sides of a watershed, which meanders through Ny Hammersholt in the gap between the original deadice chunks. Water supply for Helledam and Sættedam is minimal because the hollows located right next to the watershed.
South of Slettebjerg (in the area known as Lille Sverige (Little Sweden), and the fields farther south) is an entirely different and more typical Danish dead ice landscapes with small no drain holes. The difference can be explained by the Baltic glacier south of Attemoseskrænten almost completely scraped off the old dead ice (see the graphical model). The clear difference between dead ice landscapes north and south of Slettebjerg is a unique testimony to this area in Denmark was still more or less covered by Nordøstis as it was eventually overrun by the ungbaltiske ice that came from the southeast. There is hardly anywhere else in Denmark, where something similar can be seen so clearly just by reading the landscape. On the map are kettle holes appear as black spots (Teglgårdsø and Brededam top). Lateral moraine ridges (height> 60 meters) are shaded gray. The roads in Ny Hammersholt (eg sunken road, Beaver Valley, Slettebjerg, which meanders around Helledam), seen in the middle of the picture.
On the south side of Brødeskovvej is a view of three closely spaced small ponds at Rødegaard. Unfortunately, there is a danger that the new regional hospital in Hillerød get dispensation to destroy this idyllic dead ice landscapes with concrete and asphalt. There is talk of "moving" holes - a sick idea, which must be conceived behind a desk by a person without knowledge of (or respect) is perhaps the most unique and instructive dead ice landscapes that exist in Denmark. Urban and Environmental Planning, in collaboration with GEUS (formerly Geologiske Undersøgelser) prepared an overview of Danish regions, which because of geological interest, requires special attention and protection. Ny Hammersholt included in the list precisely because of the "overstrøgne" (Smooth?) lateral moraine formed and the complex dead ice landscapes. "It is important that the geological landforms, their mutual transitions and coherence are not obscured, but appears intact and clear in the landscape."
Questions to be answered before the cache can be approved as found:
Q1:(Home-work) What is special about "Slettebjerg". (Read cache description)
Q2: What is the diameter of the kettle hole
Q3: What is the diameter of the tree that stands in the middle of kettle hole (At the coordinates)
Please post the answer to the above tree questions to my profile
In your logs please describe the kettle hole in your own words.
You are requested (optional) to take a picture of you in or beside the kettle hole and attach it to your log.
In unserer Landschaft kann man immer noch die Spuren von immensen Ereignissen, die etwa 17.000 Jahre vor unserer Zeitrechnung stattfanden, sehen.
Zuerst möchte ich mich sehr bei meinem Hochschullehrer Peter Wåhlin bedanken, der diesen Text geschrieben hat. Viel Interessantes findest du auch auf seiner Webseite Speitaki.
Im Nordosten lag die Eisfront südlich von Hillerod. Auf der Westseite des Moränenrandes lag Eis unter angesammeltem Moränenmaterial begraben. Dies liegt vermutlich daran, dass an einer Stelle Eis über den Moränenrand gelang und auf diese Weise Toteis mit Moränenmaterial vermischt wurde und von ihm bedeckt wurde (Wikipedia: Als Toteis bezeichnet man Gletschereis, das mit dem aktiven Gletscher nicht mehr verbunden ist, sich infolgedessen auch nicht mehr bewegt und meist mit Sedimenten bedeckt ist.). Das bedeckte tote Eis hat seine weiteste Ausdehnung rund um Ny Hammersholt entlang einer Linie, an der heute die Eisenbahn nach Westen führt.
Nach relativ kurzer Zeit wurden die Randmoränen des Eisstroms von der Ostsee aus Südosten überschritten. Die Ostsee ist seltsamerweise nicht in größerem Ausmaß vom Moränenrand betroffen. Eine Erklärung dafür könnte sein, dass der Gletscher „heiß“ und relativ dünn war und auf der Oberseite des verschütteten toten Eises rutschte, welches von dem Eisstrom aus Nordosten kam. Nördlich von Slettebjerget lag totes Eis durch Attemoseskrænten (eine Eiswand, die von Hanebjerg nördlich von Vuelse bis Sletteberget reichte), so dass es unter dem Ostsee-Eisstrom geschützt war. War Moränenmaterial auf der Oberfläche des toten Eises, wurde es bis in die Zwischenräume des toten Eises abgeschabt. Da es viel Moränenmaterial mit totem Eis auf der Westseite der Randmoräne gab, wurden nur Teile des toten Eises abgetragen, während die Zwischenräume bis zum Rand gefüllt waren. Dies scheint eine plausible Erklärung für das Material in den Zwischenräumen zu sein, da es feste Grate gibt, nachdem das Eis schließlich vollständig weggeschmolzen war.
Dies ergab eine Landschaft aus Hügeln und Graten, von einem Mosaik aus Mulden umgeben, welche charakteristisch ist für die malerische Landschaft zwischen Hill und Ny Hammersholt ist. Landschaften, die durch totes Eis gebildet wurden, gibt es auch auf dem Grat von Store Dyrehave. Der höchste Punkt (Tobakke) ist somit ein Wall zwischen zwei Toteiskesseln. Bei Midt-Fyn gibt es eine Toteis-Landschaft, die in ähnlicher Weise vom Ostsee-Eis gebildet worden sein könnte. Sættedam, Helledam und Store Stendam in Ny Hammersholt sind Toteiskessel, die ursprünglich Seen und Feuchtwiesen waren, aber nach Trockenlegung (mit Torf an einigen Stellen) auf kleine Teiche reduziert wurden. Diese Teiche liegen auf zwei Seiten einer Wasserscheide, die sich entlang der ursprünglichen Toteislücken durch Ny Hammersholt schlängelt. Es gibt nur eine geringe Wasserversorgung für Helledam und Sættedam, da direkt neben der Wasserscheide Hohlräume sind.
Südlich von Slettebjerg (in der Gegend von „Lille Sverige“ („Kleines Schweden“) und südlich davon) ist eine völlig andere und eher typische dänische Toteis-Landschaft. Der Unterschied kann durch den Ostseegletscher südlich von Attemoseskrænten erklärt werden, der das alte Toteis fast vollständig abgerieben hat (siehe Abbildung). Der deutliche Unterschied zwischen der Toteis-Landschaft nördlich und südlich von Slettebjerg ist ein einzigartiges Zeugnis, als dieses Gebiet in Dänemark mehr oder weniger durch Nordeis und schließlich vom Ostsee-Eis aus dem Südosten bedeckt wurde. Es gibt kaum irgendwo sonst in Dänemark einen Ort, an dem man etwas Ähnliches so klar sehen kann – nur dadurch, dass man die Landschaft „lesen“ kann. Auf der Karte sind Toteiskessel als dunkle Flecken eingezeichnet (oben liegen Teglgårdsø und Brededam). Die seitlichen Moränenrücken (über 60 m Höhe) sind grau schattiert. In der Mitte der Abbildung sind die Strassen von Ny Hammersholt (z.B. Hohlweg, Beaver Valley, Slettebjerg, mäandernd um Helledam).
Auf der Südseite von Brødeskovvej kann man drei eng beieinander liegende Teiche bei Rødegaard sehen. Leider besteht die Gefahr, dass das neue Kreiskrankenhaus von Hillerød eine Ausnahmegenehmigung erhält, wodurch diese idyllische Toteis-Landschaft durch Beton und Asphalt zerstört werden kann. Man redet von „bewegenden“ Löchern – eine kranke Idee von einem Schreibtischarbeiter ohne Kenntnis (oder Respekt) vor der vielleicht einzigartigen und lehrreichen Toteis-Landschaft in Dänemark. Die Stadt-und Umweltplanung, in Zusammenarbeit mit GEUS (ehemals Geologiske Undersøgelser) erstellte eine Übersicht der dänischen Regionen, die von besonderem geologischen Interesse sind und besondere Aufmerksamkeit und Schutz erfordern. Ny Hammersholt ist hierin aufgrund der Randmoräne und komplxen Toteis-Landschaft aufgenommen. "Es ist wichtig, dass die geologische Landschaftsformen, ihre Übergänge und Zusammenhänge nicht verwischt, sondern intakt und klar in der Landschaft sind."
Logbedingungen:
Bitte beantworte folgende Fragen, bevor du loggst (bitte nur in englisch oder dänisch!)
- (Hausaufgaben) Was ist das Besondere an „Slettebjerg“? (cache description)
- Was ist der Durchmesser des Toteiskessels?
- Was ist der Umfang des Baumes, der in der Mitte des Toteiskessels steht (bei den Koordinaten)
Bitte schicke die Antworten auf diese drei Fragen an mein Profil, bitte beschreibe den Toteiskessel dabei in deinen eigenen Worten.
Wenn Du magst (optional), mach bitte ein Foto von Dir in dem Toteiskessel und poste es mit Deinem Logeintrag
Vielen Dank an IR66 für die Übersetzung