De første jægere bosatte sig i
området omkring Sengeløse Mose for omkring 10.000 år siden. Mosen
var dengang en sø. Som det var tilfældet i Vridsløsemagle betød
skovens fremvækst, at det først var i Bondestenalderen, at der igen
var beboere i området. Nord for Sengeløse er fundet en boplads,
mens der syd for landsbyen er registreret en langdysse, der dog
ikke findes i dag. De efterfølgende årtusinder er området beboet,
hvilket bronzealderhøjene i området vidner om; ud over Bondehøj og
Klevehøj, der findes i dag, er flere andre med tiden pløjet over.
Sengeløse Kirke blev bygget omkring år 1100, og i skriftlige kilder
findes Sengeløse betegnet som Siængeløse i 1178 og som Sengiløs i
1271. Som registreret af Kulturarvsstyrelsen:
Sengeløse har i sin grundplan stadig
tydelige spor efter den middelalderlige fortelandsby.
Gårdsenhederne har ligget meget fast på de samme tofter gennem
tiden. Nord for Sengeløse ved det nuværende Katrineholm har der
ligget et voldsted/en befæstet gård i middelalderen - Bytteborg.
Katrineholm ligger blot en kilometer nord for kirken i Sengeløse,
og det er naturligt at koble oplysningerne om en stormandsgård
sammen med kirken, da denne forbindelse mellem stormand og kirke
ofte ses ved de tidligste kirkebyggerier. Området ved og omkring
Sengeløse giver således mulighed for at studere stormandsgård/kirke
fænomenet og en chance for at vurdere en samtidig middelalderlig
landbebyggelse og befæstet voldsted. En forløber for
middelalderbebyggelsen er endnu ikke stedfæstet men fund af en
urnesfibel indikerer, at den er at finde i umiddelbar nærhed. Flere
fund fra den yngre del af jernalderen [...] udenfor
kulturarvsarealet peger endvidere på, at man i området kan påvise
en kontinuerlig bebyggelse gennem flere århundreder.
I slutningen af 1600-tallet rummede landsbyen seksten gårde og tolv
jordløse huse.
Frihedsstøtten for Lauritz Lassen på Sengeløse KirkegårdI 1789
købte Lauritz Lassen godset Katrineberg og kort efter udskiftedes
landsbyjorden i 1790-92. Gårdene blev opdelt i nogenlunde ens
lodder. Det betød, at lodderne havde nogenlunde samme værdi, og at
gårdene let kunne frasælges. I 1797 blev landsbyens 16 store gårde
frasolgt. Til minde om denne begivenhed rejste bønderne en
frihedsstøtte for Lassen, der i dag kan ses på Sengeløse
Kirkegård.
Med husmændene forholdt det sig
anderledes, og de fleste husmænd fortsatte med at fæste under
Katrineberg til langt ind i 1800-tallet.
I 1787 kunne Sengeløse opvise tre
skræddere, to smede, to tømrere, en væver, en tækker, en murersvend
og en jordemoder.
I 1834 fik Sengeløse sin første
rigtige skole med plads til 105 elever, og i 1836 er landsbyen
vokset til 29 gårde og 57 huse.
I 1922 etableredes en motormølle på
en grund lige syd for kirken (området er i dag inddraget til
kirkegård), og i 1924 etablerede en vognmand Iversen De blaa
Rutebiler. I 1925 blev den nuværende skole grundlagt i den vestlige
ende af byen.
I forbindelse med
kommunesammenlægningen i 1970 fik Sengeløse Sogn kommunestatus, og
i 1972 byggedes kommunekontor, ligesom Sengeløse fik eget byvåben.
Indenrigsminister Egon Jensen besluttede dog allerede i 1973, at
kommunen var for lille, og i 1974 blev kommunen efter mange lokale
protester sammenlagt med Høje-Taastrup Kommune.
Seværdigheder
Sengeløse har få seværdigheder, bl.a. Sengeløse Kirke og angiveligt
et af Danmarks største gadekær. (Vejen rundt om gadekæret og kirken
er ikke, som nogen tror, Danmarks største rundkørsel, da det
teknisk ikke er en rundkørsel men kun en ensrettet vej). I nærheden
findes dog Vridsløsemagle, Ole Rømers udgravede Observatorium
Tusculanum og museet Kroppedal.