Christianskirken
Eigtveds tegning af Christianskirken
Christianskirken er ligesom Christianshavn er noget særligt. Smuk og statelig rejser kirken sig fra enden af Strandgade, som et af byens mest spændende vartegn. Den er af del af bydelens identitet og et yndet mål for turister.
Christianskirken blev opført i 1754 - 1759 efter tegninger af Nicolai Eigtved. Kirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke opkaldt efter Frederik V og tjente i mange år den tysktalende menighed i København. Menigheden ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel. I forbindelse med statskuppet i januar 1772 omkring Christian den Syvende og Struensee, kom loven om indfødsretten, der sammen med den stigende utilfredshed med tysk påvirkning i Danmark i 1700-tallet, gjorde det en hel del mere uhensigtsmæssigt at være tysktalende og sindet. Følgeligt faldt kirkens position i den kommende årtier til et lavpunkt i menighedens historie. Fra 1832 til 1839 holdt salmedigteren og præsten N. F. S. Grundtvig aftensang i Christians kirken. I de år formedes det kirkesyn hos Grundtvig, der fik så stor betydning for den nuværende Folkekirke.
I 1901 blev den taget i brug som almindelig dansk sognekirke og fik sit nuværende navn, opkaldt efter Christian IV, der grundlagde Christianshavn.
Fra 1920-er og frem til sin død i 1953 var kordegn Kofoed ansat i Christianskirken. Det er denne driftige mand, der grundlagde Kofoed Skole. Kofoeds Skole begyndte i Christianskirkens menighedshus, Stanleys Gaard i Store Søndervoldstræde. Skolen motto, der stadig gælder mere end firs år senere; hjælp til selvhjælp.
Christianskirken blev udformet som en rektangulær blok med et tårn midt for den ene langside. Et tværstillet rum, hvor prædikestol med orgelet øverst er placeret centralt for alle tilhørerpladser - både dem på gulvet og i pulpiturernes loger. Den er et af de bedste eksempler i Danmark på en protestantisk prædikenkirke, dvs. en kirke indrettet med særligt henblik på prædikenen.
Teaterkirken, som kirken også kaldes på grund af sine mange loger, er på en gang både rummelig og intim. Kirken kan rumme op til 1000 mennesker, men selv når der kun er en lille sluttet skare,som ved kirkens fredagsandagter, føles kirken ikke tom. Det er derfor heller ikke underligt, at Christianskirken er blevet et yndet sted for koncerter, danseteater og mange andre spændende arrangementer gennem de senere år.
Interiør fra kirken
Et besøg i Christianskirken er ikke fuldendt inden man også har set kirkens krypt (med 48 afdelinger) med mange begravelser, der går helt tilbage til kirkens indvielse i 1759. Krypten er stadig i brug som begravelsesplads og man bedes vise hensyn.
Christianskirken var en bestandig del af livet på B&W. Fabrikken lå rundt om Christians kirkens ydermur som en slange. Den strakte sig den gamle hovedport ud for indgangen til Strandgade 4 og hele vejen rundt til Wildersgade. Langs kirkegårdens vestside, hvor der nu står en skulptur, lå der en række skure. De kaldtes ”På gravens rand” i folkeviddet.
B&W hovedsæde (Ørkenfortet) er næsten det eneste, der er tilbage af fabrikken. En del af de oprindelige bygninger i Wildersgade er blevet renoveret og omdannet til boliger. Resten af bygningerne er revet ned. Indtil flere arkitekter har vist deres manglende talent i de betonkaserner, der er opført på B&W grunden.
Christianskirkens arkitekt, Nicolai Eigtved, er en af de mest betydningsfulde barok arkitekter i Danmark.
Vi ved stort set intet om Nicolai Eigtveds barndom. Han blev sat i gartnerlære, hvorfra han omkring 1720 avancerede til gartner ved
Frederiksberg Slotshave. Tre år senere fik han rejsepas, så han kunne foretage en studierejse til udlandet. På udlandsopholdet ernærede han sig i første omgang som gartner. Første stop var Berlin. 1725 rejse han til Warszawa, hvor han blev konduktør (=tilsynsførende for byggeriet) for arkitekten oberst
C. F.Pöppelmann. Denne sørgede for at Eigtved fik patent som løjtnant i ingeniørtropperne. I lejren ved Zeithain gjorde Eigtved sig bemærket med sine militærtegninger, og han kom i den forbindelse i kontakt med den danske general
Poul Vendelbo Løvenørn, der efter sin hjemkomst til Danmark henledte
Christian 6.'s opmærksomhed på løjtnant Eigtved. Kongen kaldte nu Eigtved hjem, og med titel af kaptajn blev han afskediget fra den polsk-sachsiske tjeneste. Eigtved følte imidlertid, at han endnu trængte til at lære mere, hvorfor Christian VI i 1732 lod ham da rejse til Italien, hvor han opholdt sig i tre år. På hjemrejsen opholdt han sig i nogen tid i München og Wien, hvor han gjorde gode tegninger henholdsvis af residensslottet og Prins Eugens Palais (dvs.
Belvedere). Disse tegninger blev erhvervet af Christian VI .
Efter sin hjemkomst til Danmark blev Eigtved 1735 udnævnt til kaptajn af Fortifikationen. Siden udnævnt til hofbygmester, kirkeinspektør og oberst. Det byggelystne kongepar gjorde, at at Eigtved fik mange opgaver i de år. Således ombyggede han fra 1743
Prinsens Palæ sammen med
Boye Junge som bolig for
kronprins Frederik. Nationalmuseet ligger i dag i Prinsens Palæ. For dronning
Sophie Magdalene opførte han lystslottet
Sophienberg ved Rungsted.
Eigtved var desuden medvirkende ved opførelsen af det første
Christiansborg Slot, hvor blandt andet
Marmorbroen er blandt hans værker. Han opførte det gamle
Kongelige Teater, ombyggede
Bregentved,
Fredensborg Slot osv. Da
Frederiksstaden blev grundlagt 1749 var Eigtved blandt hovedkræfterne i byplanlægningen. Han gav desuden tegning til de fire palæer på Amalienborg. Til samme kvarter tegnede han et meget omfattende projekt til Frederikskirken (
Marmorkirken), som dog aldrig blev realiseret.
Også indenfor uddannelsen af kunstnere og arkitekter fik Eigtved afgørende betydning. Den gamle kunstskole, der havde
Schulin som direktør og
Miani og
le Clerc som ledere havde ført en kummerlig tilværelse med et beskedent budget. Da
Miani i 1745 forlod Danmark, blev ledelsen overdraget til Eigtved, som den 28 december 1747 fremsendte forslag til reorganisering og ophjælpning af akademiet. Forslaget blev godkendt af Frederik 5. 12. februar året efter. Herved kom der endelig en slags orden i den fattige kunstskoles forvirrede Sager. Eigtved regnes således for
Kunstakademiets første egentlige organisator, var dets første direktør.
Blandt Eigtveds bygværker kan eksempelvis nævnes:
Jeg skal rette en stor tak til Christianskirkens præst, Flemming Pless, og kirkens personale. Uden deres velvilje var denne cache aldrig kommet til verden.
Kirken er åben 10-16 undtagen mandag. Cachen er ikke tilgængelig udenfor åbningstiderne
The church is open 10-16 except monday. The cache is not available outside the opening hours.
Bemærk: Stedet er en kirke, så udvis hensyn til andre besøgende under jagten på cachen.
Note: This is a church, so please be most careful when seaching for the cache.
Cachen indeholder fra starten:
En 0.9 liter plastkasse
Logbog
FFC er taget.
FFC dreng
FFC pige
Nogle bytteting.