Højrup Sognekirke Traditional Geocache
Toa Ignika: Hej
En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.
Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.
OBS
- Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
Geohilsen
Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland
Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Kirken er bygget i 12-1300 tallet. Befolkningen har dengang valgt en af områdets bedste placeringer for en kirke: Synlig på lang afstand og med en udsigt mod øst udover Gelså- dalen, som er enestående. Gelså-dalen er en stor bred smeltevandsdal fra sidste istid.
Kirken skulle ifølge et navneforklarende sagn først have ligget ved Åskov Bæk, der danner skellet til Arnum. Men da man begyndte at bringe materialerne til stedet, lød en stemme: ”Højr -up” – og så fik kirken sin nuværende plads i Højrup.
Kirken ligger i det sydøstlige hjørne af sognet – den lavere liggende stationsby Arnum ligger nordvest for kirken (jernbanen nedlagt 1938).
Ved reformationen kom kirken under landsherren og fra 1544 hertug Hans. Efter hertugens død 1580 overgik kirken til kongen. Kirken er nu folkekirke.
Højrup Kirke består af kor og skib fra senromantisk tid ca. 1200. Tårnet har pyramidespir og bærer forskellige årstal, der vidner om, hvornår forskellige restaureringer er foretaget. Tårnets klokkestokværk har til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, men kun i nord og øst er den originale form bevaret. Klokken er støbt i 1611 af Borchardt Quellichmeier. Påskriften er: VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM BORCHARDT GEL GIESSER M F ANNO 1611. Oversat står der:”B.Q. gjorde mig. Herrens ord bliver evindelig.” Tårnets sydmur har jernankre med I S L H og 1778, vestmuren 1752 og 1811 refererende til forskellige murarbejder. Nogle år før 1881 blev tårnrummet, indrettet til våbenhus, da det oprindelige våbenhus på skibets sydside blev nedrevet. Muligvis har det en tid tjent som skole, eftersom det 1721 forsynedes med loft og skorsten.
I 1758 opførtes et sakristi på korets nordside. Det må være fjernet 1856 ved korets ombygning.
Kirken har hulkantet granitsokkel. Hovedmaterialet er rhinsk tuf, men der er også benyttet granitkvadre og munkesten. Kirken har gennem tiderne undergået store forandringer bl. a. som følge af lynnedslag i 1855.
Der var oprindelig tre døre. En kvindedør i skibets nordside, en i våbenhuset og præstedøren i korets sydmur, som stadig er bevaret. I dag er der indgang gennem tårnet.
Kirken står hvidkalket med blytag. Soklen var tidligere tjæret, men står nu i rå granit.
Altertavlen: Oprindelig skabstavle fra 1400 tallet med to bevægelige fløjskabe. Midtfeltet indeholdt indtil 1881 et relief af Kristus som verdensdommer flankeret af Maria og Johannes Døberen som forbedere. Det kom i 1902 til museet i Flensborg som ”Leihgabe” (deponering) efter i mellemtiden at have ligget på loftet. Midterfeltet blev erstattet med Kristus på korset indtil 1970, da der bliver lavet en kopi af de oprindelige figurer. På midterfeltets sidenicher er afbildet: St. Jørgen, St. Gertrud, St. Catharina med hjul samt en anden diakon, sikkert Laurentius. I fløjene står apostlene i vilkårlig orden. Peder har bevaret sin nøgle og Johannes sin kalk.
De groft skårne figurer er sikkert fra et hjemligt værksted. De fleste er så stærkt hulede på bagsiden, at der kun er en tynd skal tilbage af træet. En del har fået hænderne fornyet.
Alterstager: De laveste har på fodskålen indgraveret: ”Er forerit fra Anders Nissen Hørup 1635 til Hørup Kierck – Maren Andersen kun (d.v.s.kone) De højere empirestager er fra 1798.
Alterkalken er fra 1856 og er stemplet med Haderslevs bymærke – broen.
Oblatæsken: trind, glat med solsikke og andre blomster graveret på det svagt buede låg. Under bunden indskrift: ”Her. Gericht Forvalter Simonsen Paa Gielstofte Har Foræret Denne Æske Til Høyrup Kierke Den 13. October 1775”
Præste-og degnestol (i koret) er samtidige, vel fra omkr. 1800.
Maria med barnet omkr. 1300. Blev i 1902 bragt til Flensborg bymuseum, hvor originalen stadig kan ses. I 1970 blev en kopi skåret og anbragt på nuværende plads.
Korbuekrucifikset er fra omkr. 1200 med nye arme og delvis fornyede fødder efter fald i 1925.
Processionskrucifiks fra beg. af 1400-tallet er anbragt på skibets nordre væg.
Prædikestolen bærer årstallet 1582. I de fire storfelter er evangelisterne malet. Indskrift: (oversat fra latin) ”Jeg lever siger Herren jeg vil ikke synderens død men at han skal omvende sig og leve.” Himmelen over prædikestolen stammer fra 1700-tallet.
Stolestaderne er fra tre forskellige perioder. Ældst er et par stader vestligst på nordsiden. Den ene gavl med (senere) indskåret SOS1696. De næstældste sæt er de øvrige kvindestole (i kirkens nordside) fra 1767. I den øverste stols topstykke er der to spejlmonogrammer - vist nok MI og LL – samt 1767. Mandsstolene er yngre efterligninger af kvindestolene med malede blomster. Lågerne i stolene har været bortgemt på kirkens loft i næsten 100 år, men blev sat i og malet ved den store restaurering i 1968-1969. Mange lag maling blev fjernet og den oprindelige træder nu frem i genopfrisket form.
Samtidig blev kalkmalerierne i korbuen og over prædikestolens himmel blotlagt.
Ligeledes det hjerteformede felt på den tilmurede kvindedør i nordsiden af skibet med indskrift fra Præd. 4. kap. 17.v
Døbefont af granit fra 1933. Kirkens oprindelige døbefont er på Flensborg Bymuseum. Dåbsfadet er en gave til kirken ved et barnebarns dåb i 1969. Spanden blev skænket af menigheden ligeledes i 1969.
Pulpituret i vest er fra 1729. Af dette pulpitur, der strakte sig dels langs skibets vestvæg, dels langs nordvæggen, fjernedes nordpulpituret med 28 pladser i 1857. Vestpulpituret bærer langs underkanten to ovalfelter. Det ene med Frederik IV.s gennembrudte monogram. Det andet med det malede årstal 1729.
Orgelet - Marcussen og søn med seks stemmer - er placeret på pulpituret i vestgavl og er fra 1953. Det tidligere orgel var fra 1909 - tysk - med otte stemmer.
Epitafiumet ville familien i Flensborg gerne have. Det fik de lov til mod at der blev lavet en præstetavle til kirken. Det blev der også, men det viste sig at denne tavle kun var lavet på forgængeligt pergamentpapir. Epitafet kom tilbage til kirken efter dødsfald i Flensborg omkring 1994.
Mindetavle: på skibets nordvæg over faldne i 1. verdenskrig.
Mindesten: Der er 3 i gulvet i skibets østende
Kapel og velfærdsbygning:
Kapellet er bygget udenfor kirkegårdsdiget mod nordvest i 1970 og en velfærdsbygning er tilføjet i 2003.
Til kirken hører et jordtilliggende på 138 hektar heraf 17 ha skov, 81 ha hede + mose og 40 ha landbrugsjord.
Kilde: Danmarks Kirker
Additional Hints
(No hints available.)