-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
endnu en af de brandgoe
Højer Frivillige Brandværns historie
Den 7. marts 1882 var der indkaldt til stiftende generalforsamling i Højer,
og da meldte der sig 41 personer til aktiv tjeneste. Den første brandkaptajn
blev smedemester s. Wismer.
Materialet dengang var spande, og så en masse mennesker, så spandene
kunne gå fra hånd til hånd.
I april 1883, blev brandkaptajnen og redskabsmesteren bedt om at rejse til
Slesvig for at se på en brandsprøjte. Den skulle koste 1200 DM, og man fik
en prøvetid på 4 uger.
I 1896 fik værnet igen en ny sprøjte. Den kunne yde mere end den gamle
sprøjte, men der skulle stadig mange folk til at betjene den. Hvis man talte
afløsningen med, skulle der møde mindst 34 mand. På dette tidspunkt var
der 55 aktive medlemmer.
I 1927 fik værnet sin første motorsprøjte. Nu kunne man med mindre mandskab
betjene slanger og strålerør og endda udrette meget mere end med den gamle
håndbetjente sprøjte.
Den første store alarm med denne sprøjte var d. 8 december samme år på
”Søndergård” i Nr. Sejerslev.
På forsamlingen d. 14. maj 1945 blev det vedtaget, at protokol, vedtægter
og kommandoer skulle være på dansk.
I 1948 beslutter man sig for nye uniformer, man låner 3500,00 kr. i Sparekassen.
Alameringen foregår ved brug af signalhorn, men i 1949 går man fra signalhorn til
tågehorn.
Tågehornet virker ikke så godt, så i 1951 bliver sirenen på posthuset taget i brug.
I 1952 ankommer den første udrykningsvogn. Den blev dog først taget i brug i 1955.
Det var en bil, der var vanskelig at køre og betjene, og mandskabet blev aldrig rigtig
tilfredse og fortrolige med den. Samtidig blev det besluttet, at hvis udrykningsvognen
skulle ud at Højer by, skulle motorpumpen blive i byen.
I 1961 får værnet en ny Astor III påhængspumpe.
Pga. manglende plads på brandstationen tilbygges et mandskabslokale, som tages
i brug den 30. juli 1964.
Den 7. juni 1967, på Højer frivillige Brandværns 85 års jubilæum, kunne daværende
borgmester G. Jørgensen overrække nøglerne til 2 helt nye Landrover udrykningsvogne,
fuldt moderne udrustet og 100% effektive.
Den 1. april 1968 får værnet også brandslukningen i Emmerlev, Højer Landsogn,
Hjerpsted og Daler-Østerby kommuner. Dette var tidligere udført af Falck-zonen.
I 1978 ombygges brandstationen med bl.a. Nye porte så brandbilerne kan
stå ved siden af hinanden.
I 1982 blev en ældre lukket varevogn udskiftet med en ny lukket varevogn, som blev
indrettet, så den kunne fungere som røgdykkervogn.
I 1985 får værnet nyt alarmeringsanlæg med bipper og ny hovedradiostation.
I 1989 ankommer en ny automobilsprøjte fra Holland, den er af mærket Mercedes
og erstatter den ene Landrover og i 1993 får værnet en tankbil af mærket Volvo,
den kan rumme ca. 10.000 l.
Brandstationen er nu blevet for lille, man kan ikke have alle biler stående, derfor
bliver den nye tankbil placeret hos Kornhandler Fedder Hindrichsen.
Den nye brandstation ved Højer Dige blev taget i brug i foråret 2000. Det har givet
en hel del plads til værnet, så alle bilerne nu kan stå samlet.
Værnet har i dag 25 aktive medlemmer.
Rudbøl Frivillige Brandværns historie.
Når man læser i de gamle protokoller, ser man at folk i det gamle Højer- landsogn
har oprettet et brandværn i året 1914. Det fremgår heraf, at det var en mand ved
navn Jens Chr. Christiansen, der forsøgte sig med dette initiativ. Han var snedkermester
i Rudbøl. Den 1. april blev der således indkaldt til et møde med interesserede i området,
for at drøfte mulighederne for værnets videre eksistens, og d. 19. april var der stiftende
generalforsamling. Rudbøl frivillige brandværn var dermed en kendsgerning. Kaptajn i
værnet blev ikke overraskende initiativtageren og stifteren Jens Chr. Christiansen.
Man startede med 29 aktive medlemmer, og alt tegnede til at værnet skulle blive en stor
succes. Men så kom krigen, og mange af brandmændene blev indkaldt til militærtjeneste.
Først i 1919 kom der for alvor gang i værnet. Til at begynde med havde man ikke andet
en håndtryksprøjte, men som tiden skred frem, blev værnet i vid udstrækning betragtet
som en livsvigtig faktor og man fik løbende tildelt nye og mere effektive slukningsredskaber.
D. 24. april 1932 fik værnet blandt andet en Ellehammer motorsprøjte, som 23 aktive
medlemmer kunne glæde sig over.
I årene op til 1967 var der næsten ingen tilgang af unge til værnet, men pludselig kom der
et hav af nye ansigter i værnet, og det gik stille fremad.
Grunden til at så mange unge meldte sig var nok den store gårdbrand på Rudbølgård, en
firelænget stråtækket gård, der d. 02.10.66 nedbrændte total og mange dyr omkom.
Efter denne afskrækkende gårdbrand, blev en stor del af byens borgere forskrækkede,
og for at forhindre og i værste fald at bekæmpe fremtidige brande af samme art, meldte
mange sig ind i værnet.
Rudbøl frivillige brandværn har på mange måder ændret sig op gennem tiderne. I 1969 blev
motorsprøjten udskiftet. Den 12. december 1970 fik værnet overrakt sit første
udrykningskøretøj af Højers daværende borgmester Gregers Jørgensen. I årene frem til
september 1974 blev værnet udrustet med ny motorsprøjte, sirene, røgmasker, hjelme etc.
I 1982 byggede man med frivillig arbejdskraft en ny samlingsstue og skiftede brandbilen
ud med en Land Rover som man også selv opbyggede.
Rudbøl frivillige brandværn og Rosenkranz frivillige brandværn i Tyskland har ved flere
lejligheder hjulpet hinanden med brandslukning. Men under en brand i Tyskland blev
hjælpen fra Rudbøl forsinket da branden opstod om natten, hvor grænsebommen var låst.
Derfor fik Rudbøl og Rosenkranz i december 1993 overrakt nøgler til grænsebommen i
Rudbøl. Brandværnene skal have nøglerne hængende, så de altid har mulighed for at hjælpe
med brandslukningen på den anden side af grænsen.
Der er i værnet stor tradition for at holde aktivitetsdage. Man holder hvert år Sct. Hansfest,
juletræsfest for børnene og det årlige julebankospil.
Nu har værnet så fået personsøgere, der kalder dem ud når der er brand.
Den nuværende kaptajn, som tiltrådte d. 1.5.98 hedder Ernst-Iwer Bossen.
1.april 2003 var det slut med Rudbøl frivillige Brandværn, som blev nedlagt.
Da flere af de aktive brandfolk arbejdede for langt væk og det ikke var muligt af få flere medlemmer, blev det besluttet at nedlægge værnet, da det ikke var muligt at opretholde et acceptabelt beredskab i dagtimerne.
De mange brandfolk som gennem årene har ydet en stor indsasts i Rudbøl Frivillige Brandværn skal således ikke glemmes, men vil fortsat fylde godt op i historiebøgerne.
Additional Hints
(No hints available.)