den brandgoe augustenborg
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
endnu en af de brandgoe
Baggrunden for det frivillige brandværn i Augustenborg, må søges i det hertugelige brandværn, hvis oprindelse ikke kendes, idet det fortaber sig i fortiden Og dog, indtil 1958 var der et synligt tegn fra det hertuelige, det var sprøjtehuset på Slotsalleen, opført af hertugen kort efter 1800-tallet. I 1958 måtte sprøjtehuset vige for gadegennembrudet fra Slotsallé til Storegade.
Stiftelsen af det frivillige brandværn
I 1885 fostrede nogle augustenborgere ideen til oprettelse af et frivilligt værn. 20 navngivne borgere indsendte et forslag til flækkekollegiet (kommunalbestyrelsen) om at få oprettet et frivilligt brandværn. Blandt de mænd er der flere generationer, der er kendt i byens historie. Eksempelvis murermester Skov, hotelejer Moltmann, seminariepedel Noack og ølbrygger Ecklon. Forslaget blev imidlertid afslået uden egentlig motivering, sandsynligsvis fordi man har ment, at et mandskab på 20 mænd ikke var tilstrækkelig stort. Flækken fortsatte med det bestående pligtbrandværn, det var et korps, hvor alle værnepligtige i alderen fra 20-50 skulle gøre tjeneste. I 1891 var der således 49 mand i afdelingen. Fritaget for tjeneste var kommunalbestyrelsen, sygdomsramte samt alle ejere af et hesteforspand på 2 ; de sidsnævte skulle i ildebrandstilfælde møde med et spand heste til udrykning med brandsprøjten.I 1892 dukker brandværnsagen op påny. Godsnspektoratet på Gråsten, hvorunder Augustenborg Slot henhører, meddeler om brandslukning på slottet, at det påhviler brandværnet i Augustenborg og erindrer samtidig om seminariets placering på slottet. Seminariet eksisterede fra 1878-1918.
Der skulle dog gå nogle år, inden det frivillige brandværn så dagens lys. Tre år senere - i 1895 - indkaldte politiforvaltningen (komunalbestyrelsen) til et møde på "Frost"s hotel (nu Hofgården) vedrørende oprettelse af et frivilligt værn. På mødet indmeldtets 30 medlemmer, og samtidig valgtes et kommando, det kom til at bestå af købmand F Green (hans butik lå, hvor nu "vådstenen" er rejst)kaptajn og seminariepedel Hermann Noack, vicekaptajn samt købmand Laust H Schmidt som sekretær. Men pligtbrandværnet fortsatte indtil kort efter genforeningen i 1920.
Indtil moteriseringen i 1925 var det en hestetrukken udrykning, som hovedregel var det købmand H.G: Storke, der stillede hestene til værnets disposition.
Brandværnet gennem 100 år
Værnet startede med en mindre sprøjte, en såkaldt "Landfahr-sprizte" , hvis kapacitet var 235 liter vand i minuttet, og der krævedes et mandskab på 10 til betjeningen. Vognrammen var af jern, og redskaberne fandtes under vognbunden.I 1910 udvides materiellet med en tilførselssprøjte, der kunne præstere 250 ltr/min. Indtil 1925 var værnets udrykning baseret på hestekraft, idet et spand heste klarede denne opgave. Fra nu af afløstes hestene af motorkraft, idet en lastbil transporterede brandsprøjten. Via en opkørselsrampe blev sprøjten trukket op på ladet. Brandalarmeringen foregik fra to steder i byen, eet ved slottet, og eet i centrum ved hotel Augustenborg ( Sydbank ). 1929 anskaffedes en sirene, der vakte opsigt og udrykningen blev tillige effektiviseret. I årenes løb har moderniseringen af værnet foregået i en jævn udvikling. Således kan nævnes at der idag forefindes 4 udrykningsvogne, heri en tankvogn på 8000 liter vand, 1 forureningstrailer og ca. 2420 meter slangemateriel. Værnets mandskab er nu fuldt påklædt sikkerhedsmæssigt, nye lette hjelme med visir mod strålevarme samt beslag til montering af åndedrætsbeskyttelse. Arkitekt Flemming Thøisen har foræret en skurvogn, som man har indrettet til mandskabsvogn og anvendes ved de efterhånden mange brandvagter og tilsyn. Alle brandmænd er nu udstyret med alarmmodtagere, og udgiften til dette system er foræret af fonde, sponsorer og værnets passive medlemmer. Dermed er brandalermeringen med sirenevarsling ude af drift.
Alameringen
I tidligere tid var alermeringsplanen for Augustenborg følgende. Udrykning ved ildebrand til Augustenborg, Sebbelev, Ketting, Bro, Miang, Lambjerg, Sundsmark og Spang. Tiden har forandret sig. Nu sorterer brandværnet under beredskabsloven, og værnet kan praktisk talt blive kaldt ud, hvor som helst.
Brandstationen
Den oprindelige brandstation lå på Slotsallén, bedre kendt under sprøjtehuset. Bygningen er opført kort efter 1800-tallet af den augustenborgske hertug, til hvis hus der eksisterede et brandværn. I 1948 fik værnet anvist en brandstation i Storegade, en sidebygning til kommunekontoret. Den oprindelige station på Slotsallé måtte nedbrydes, fordi et gadegennembrud fra Storegade til Slotsallé skulle foregå på sprøjtehusets grundstykke. I 1980 så den nuværende brandstation dagens lys på Ahornvej. Her er der rimelig god plads til køretøjerne, et teorilokale samt lokale til mandskabet.
Besættelsestiden
Et særligt kapitel er besættelsestiden 1940-1945. Brandværnet skulle deltage i de bevogtningsopgaver, der efterhånden meldte sig. En vagt- og observationstjeneste, når sirenen varslede overflyvning, og det forekom ofte, idet de allierede flyvemaskiners rute gik tværs over Sønderjylland. En række af fly styrtede ned over Als. En anden samfundsmæssig opgave opstod 19. september 1944, da politiet blev sat ud af funktion. Brandværnet blev sat til at overvåge ro og orden, en opgave det løste tilfredsstllinde.
Additional Hints
(Decrypt)
xvt bc xvt arq