Skip to content

Kollund Kirke Traditional Geocache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller genåbnet cachen, arkiverer jeg den nu.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 3/2/2009
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Cachen er en nano - den er IKKE i kirkediget!

The Cache is a nano and you do not have to move any stones to find it.

Forhistorien til Kollund kirke.

Allerede før anden verdenskrig udkastede daværende provst Frode Beyer den tanke, at der kunne være god brug for en kirke, beliggende på en mark over for Grænsehjemmet (dengang et vandrehjem, i dag er det hotel og restaurant ”Fakkelgården”). Det var før, det blev almindeligt med biler. Otte kilometer til kirke var derfor en betragtelig afstand. En kirke på dette sted kunne samle folk fra Sønderhav og Kollund, og de mange unge, der i årenes løb gæstede Grænsehjemmet, ville få bekvem lejlighed til kirkegang, lige som det også var tænkeligt, at turisterne kunne finde derind.

Der skete ikke noget i sagen. Beboerne i Sønderhav indrettede imidlertid et mødehus der. Dermed faldt forudsætningen for en fælles kirke ved Grænsehjemmet bort. Efter præsteskiftet i 1948 tog sognepræst Axel Harritsø og den residerende kapellan Henry Bach sagen op. Der kunne dog ikke blive tale om en kirke straks; men da kommunen stod for at skulle bygge alderdomshjem i Kollund, fik man den tanke, om der ikke forbindelse hermed kunne indrettes et lokale til gudstjenestelig brug. Menighedsrådet vedtog den 12. januar 1949 at rette henvendelse til kommunen herom. Den 30. september 1949 finder der en forhandling sted med sognerådet ved dettes byggeudvalg og arkitekt og et af menighedsrådet nedsat udvalg. I protokollen blev der noteret: ”De foreliggende muligheder blev gennemgået, man standsede ved spisestuen. Denne kan, såfremt anerkendelse kan opnås hos de kirkelige myndigheder, udmærket anvendes til formålet. I så fald kunne et alterbord anbringes bag et forhæng ved den ene ende af stuen, det øvrige kirkeinventar kunne være transportabelt”. Og sådan blev det – i hovedsagen!

Kirkesalen blev taget i brug den 19. oktober 1952 ved en højtidelighed, hvortil biskop Kragh, Haderslev og provsten var indbudt, men i protokollatet fra et menighedsrådsmøde før denne dag findes en sætning, som lader ane en skuffelse oven på anstrengelserne: ”Ifølge biskoppen kan vi ikke få salen indviet”. En anden skuffelse skulle snart melde sig. Det var meningen at holde gudstjeneste hver søndag, men det modsatte sognerådet sig, og der var intet at gøre.

Biskoppens godkendelse af kirkesalen til gudstjenstlig brug var strengt midlertidigt. Derfor måtte man snart til at tænke på opførelse af en endelig kirke. Menighedsrådet afsatte hvert år penge hertil. Undervejs opstod den tanke at flytte den ubenyttede frimenighedskirke i Stenderup, til Kollund.

Før genforeningen i 1920 byggede man en dansk kirke i Stenderup i 1903. Arkitekten var Martin Nyrop, som bl.a. havde tegnet Københavns Rådhus. Frimenighedskirken blev nedlagt i 1970, og hedder nu Sundeved-Centeret. 1958 tilbød Sundeved Frimenighedskreds menighedsrådet i Bov at flytte kirken til Kollund. Menighedsrådet beså kirken den 12. december 1958. Den 15. februar 1959 købte man et stykke jord af gårdejen Johan Knop, Kollund, så man havde et sted at bygge. Arkitektfirmaet Engquist og Rønnov, København udarbejdede planer for flytningen af kirken i Stenderup til Kollund.

Som noget usædvanligt gik sagen let og ubesværet gennem de forskellige kirkelige instandser, provsti, stift og kirkeministerium. Man fandt projektet interessant.

I mellemtiden var man kommet i pladsnød på kirkegården i Bov. Der skulle derfor ske en udvidelse, og her måtte man ty til opsparede midler til Kollund kirke. I 1964 foretog man en husindsamling i Kollund, som gav godt 27.000 kr. Kommunen købte noget af den jord, man havde erhvervet i 1959, så der blev plads til 13 byggegrunde. Dette indbragte godt 54.000 kr.

I oktober 1965 afholdtes licitation over flytningen af Stenderup Kirke. Det ville komme til at koste 814.000 kr. hvilket menighedsrådet syntes var for dyrt, da der sikkert ville komme overskridelser. Sagen måtte falde, tiden var løbet fra projektet.

Arkitekt Karsten Rønnov tilbød nu at tegne en kirke af passende størrelse. Men pludselig kom der restriktioner med hensyn til at bygge nye kirker. Befolkningsgrundlaget blev skønnet for lille til, at der kunne bygges en kirke i Kollund. Man kunne allerhøjst acceptere, at der blev bygget et kapel. I 1969 var restriktionerne ophævede, og man kunne finansiere noget med banklån, hvorefter vejen var banet for at bygge den nye kirke.

Den 13. september 1969 blev kirken afsat på grunden, og arbejdet kom i gang. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 4. søndag i advent 1969 i bidende kulde. Man indledte med en gudstjeneste i Bov kirke, hvor biskop Kragh prædikede. Herefter kørte man til byggepladsen i Kollund, medbringende tre sten fra Bov kirke, grundstensdokumentet, blykapsel og en murske, hvilket blev båret af konfirmander fra Kollund. Pastor Hintze læste grundstendsdokumentet.

Med hensyn til inventaret havde man tænkt sig at anvende den døbefont og prædikestol, som hidtil havde været benyttet på alderdomshjemmet. Altertøjet havde man også. Et lille harmonium, der var købt for nogle år siden, kunne bruges, indtil man fik midler til et orgel. Stole kunne man låne, men de sidste måneder før indvielsen af kirken skaffede Kollund-borgerne midler til 120 stole, som kirken er beregnet til og menighedsrådet fik lov til at låne 37.950 kr. i stiftsmidlerne til et midlertidigt standardorgel.

Kirken kom med orgel, dobbelt klokkestol og elektrisk ringeanlæg til at koste 648.000 kr.

Den 2. maj 1971 blev Kollund kirke indviet. Dette skete i overværelse af biskop Kragh, Haderslev, amtmanden, amtsborgmesteren, politimesteren, borgmesteren og sognets præst Aage Poulsen.

ENGLISH:
Kollund Kirke is a rather new church. It is from 1971. The church is different but beautiful.

Additional Hints (Decrypt)

Nenxabsbov - Nenpabsbovn

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)