-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Bov kirke.
Ingen ved hvornår grundstenen til Bov kirke blev lagt, det er højst sandsynligt sket indenfor det tidsrum, hvor der i Danmark blev bygget virkelig mange kirker, d.v.s. årene 1050-1250. Den slutning er fremkommet ved at sammenligne andre kirkebygninger fra den tid, hvor man mere sikkert kender kirkens alder. Kirken var naturligvis katolsk og blev indviet til Jomfru Maria. Der har primært kun været et kirkeskib og et kor. Koret har set lidt anderledes ud end i dag, idet man har fundet et fundament til en apsis øst for koret. Før år 1771 var der på alteret et nadverbillede. Desværre var degnen uforsigtig med alterlysene, hvorved det brændte. Mere om det nuværende alter senere.
I kirkeskibet var der ikke bænke med bløde hynder. Nej, gulvet var dækket med halm. Det var derfor forståeligt, at medlemmer af menigheden kunne falde i søvn under de lange messer og senere gudstjenester. I fordums tid prædikede præsten vel hen ved en time med udgangspunkt i dagens tekst. Herefter fulgte så et eller andet oplysende foredrag f.eks. om dyrkning af kartofler. En af degnens opgaver dengang var at holde menigheden vågen ved at pirke til medlemmerne med en lang stok, hvis søvnen havde overmandet dem. Men et rum af et kirkeskibs størrelse kunne desværre også bruges af soldater i krigstider til bl.a. lazaret. Først omkring reformationen i 1536 fik man bænke i landsbykirkerne.
1100
Soldater i krigstid kunne naturligvis præge et sogn, oftest ikke til det gode. Men Bov kirkes beliggenhed ved Hærvejen (Oksevejen) har også skabt meget liv i området. I gennem mange hundrede år blev der drevet stude ned ad Hærvejen til det tyske og nederlandske marked. Årligt drejede det sig om 50.000 stude. Der var naturligvis studedrivere til at drive studene den lange vej fra Viborg og omegn. På ruten lå der med passende mellemrum kroer, hvor man kunne få lidt føde og især noget at drikke. En af disse kroer var Bommerlund Kro i nærheden af Gejlå. Den nuværende bro over Gejlå er bygget i 1818 og helt tilbage til 1660 var der en træbro over åen. I Rønsdam og ved Oldermorstoft var der også krodrift. Hærvejen blev passeret af mange købmænd, bissekræmmere og landstrygere, og endelig var Hærvejen en pilgrimsrute. En islandsk abbed beskrev omkring år 1150 vejen fra Viborg til Slesvig ganske nøje. Han inddelte ruten i 7 dagsrejser, den sidste dagsrejse gik fra Bov til Slesvig. At have en hovedfærd-selsåre løbende gennem sognet i hen ved 1000 år må have påvirket Bov sogn og dens kirke.
I 1668 blev skibet forlænget med ca. 3 meter. Årstallet kan ses på vestsiden af kirken, idet der til venstre står 16 og til højre for tårnet står 68. Forhistorien til dette kan måske have været krigshandlinger i området, en følge af én af svenskekrigene. Sandsynligvis blev den vestlige mur så meget skadet, at man besluttede at bygge lidt til kirken i 1668. Kirken havde indtil da haft et blytag, men det blev fjernet og støbt om til kugler.
Krige var en plage, men det var sygdomme også. I midten af 13-hundredtallet havde man en voldsom epidemi af byldepest, ”den sorte død”, hvor mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning døde. Bov sogn har utvivlsomt også været ramt, men der eksisterer næppe skriftlige beretninger herom. Derimod tog man højde for en anden plage, spedalskhed. Udvendig i nordmuren til koret ses et glasdækket hul, som var ”spedalskhedsvinduet”. Her kunne de syge overvære gudstjenesten og måske også modtage brød og altervin. I den forbindelse kan oplyses, at fra det 5. århundrede har vi skeletfund med tydelige spor af spedalskhed både i Nordfrankrig og England. Hvornår og hvordan sygdommen kom til Danmark, ved vi ikke, men det er ikke urimeligt at mene, at det har været omtrent samtidig med dens opståen i Frankrig og England. Der har meget tidligt været en livlig kontakt mellem Sydskandinavien og disse lande, bl.a. gennem vikingetogterne.
Omkring år 1200 nåede epidemien sit højdepunkt i Danmark for derefter gradvis at svinde. Den 4. maj 1542 udstedte Hans Kongelige Majestæt en ordre om, at alle spedalskhedshjem skulle nedlægges, og de patienter, der endnu fandtes, skulle overføres til "Helligåndshusene", datidens almindelige hospitaler. Danmark var det første land, der officielt blev erklæret fri for spedalskhed. Det skete i 1910, da den sidste patient, der var smittet her i landet, døde.
I 1705 fik man et pulpitur på kirkens nordvæg. Det strakte sig oprindelig fra koret og til vestvæggen og var så bredt, at det gik helt ud til enden af stoleradene i ”kvindesiden” af kirken. Her kunne de fattigste i sognet sidde. Endvidere skulle folk fra Kobbermølle også sidde her. (se billeder senere).
Indtil 1817 havde kirken to indgange, den nordlige var forbeholdt kvinderne og den sydlige mændene. Tilsvarende sad mændene i den sydlige side af kirken og kvinderne i den nordlige. I 1817 fik man et nyt våbenhus, da det gamle var faldefærdigt. Man murede kvindedøren til og flyttede nogle søjler fra denne dør om til den nye dør i våbenhuset. Men selv om menigheden nu kun kunne gå ind af én dør, fortsatte man med at sætte sig i henholdsvis kvinde- og mandssiden langt op i 19-hundredtallet. (se billeder senere).
Gravstederne på kirkegården omkring kirken, ”den gamle kirkegård” var opdelt efter afdødes bopæl. Ifølge et kort fra 1839 ses denne opdeling.
Man blev i princippet begravet, så man kom til at ligge i den retning i forhold til kirken, hvor man kom fra. Begynder man ved vestindgangen til kirken og læser med uret var rækkefølgen: Vejbæk, Egvad, Bommerlund, Kollund, Kiskelund, Smedeby, Kruså, Nyhus, Waldemarstoft og Bov.
Kirkegården øst for Padborgvej blev anlagt i 1857-58. Det er her de fleste begravelser finder sted nu til dags. Der er kun få familier, som har ret til at blive begravet på den gamle kirkegård ved kirken.
Slaget ved Bov. Treårskrigen, 1848-50 gik ikke sporløs hen over Bov. Det allerførste slag i den krig stod ved Bov den 9.april 1848, hvor danskerne kæmpede mod slesvig-holstenerne. Danskerne vandt. Kaptajn Hegermann Lindencrone blev dødelig såret, og døde undervejs til Aabenraa. De danske tab var 15 døde og 77 sårede, mens slesvigholstenerne mistede 36 mand og 121 blev såret. Digteren og kromanden Karsten Thomsen, Frøslev Kro oplevede som 11-årig slaget på nærmeste hold. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.
For enden af Bov kirkes kor, står der to mindesten. Den ene er rejst over kaptajn Lindencrone og den anden over menig Knud Chr. Bonde, som døde den 24. april 1848. Han døde ved en vådeskudsulykke.
1864 blev et skæbneår for Sønderjylland. Danskerne tabte slaget mod preusserne, og indtil 1920 hørte sognet til Tyskland. Hvor danskerne i årene 1851 til 1864 havde indført dansk sprog i kirken, blev kirkesproget efter 1864 tysk, dog var det tilladt at prædike på dansk en sjælden gang.
På den gamle kirkegård står der i nærheden af kirken ud for sydsiden af koret en gravsten rejst over bl.a. Th. Iwersen, Hauptlehrer und Organist i Bov 1888-1919.
Kirken fik sit første orgel i 1803. Det har sikkert ikke været særlig stort. Da det var før elektriciteten var opfundet, fik orgelpiberne utvivlsomt luft fra en trædebælg. Kirkens nuværende orgel blev købt hos orgelbygger-firmaet Marcussen & søn i 1954.
1890 gennemgik Bov kirke en voldsom renovering. Man forhøjede murene i kirkeskibet med ca. 70 cm. Vinduerne i kirkens sydside blev gjort meget større. De to i kirkeskibet måler 230 x 150 cm og vinduet i koret 208 x 115 cm. Formentlig var vinduerne af samme størrelse, som dem man kan se i kirkens nordside. Der er 3 vinduer, det største 85 x 65 cm og de to mindre 70 x 45 cm. Der kom blyindfattede ruder i med farvet glas. Endvidere fik kirken skifertag. Det var virkelig et stort projekt man i ”den tyske tid” fik virkeliggjort. Havde det været i dag, man havde sendt en ansøgning om en lignende opbygning af kirken til kirkeministeriet i København, ville ansøgningen sikkert være kommet retur med et blankt, nej! Men ingen tvivl om, at man virkelig fik et godt kirkerum, med en ordentlig loftshøjde og meget mere lys ind gennem vinduerne.
kirketårn 1905-2005.
Før 1905 havde Bov kirke en klokkestabel af træ. Men allerede fra 1840 var der interesse for at bygge et stentårn. Hovedmanden bag dette projekt var sognets præst, Pastor Eduard Rønnow. Han sørgede for en stor indsamling i sognet, som indbragte 4.256 mark. Det kgl. Konsistorium i Kiel gav et tilskud på 1.400 mark og Kirkekollegiet 3.000 mark. Men byggesummen var 8.969 mark, d.v.s. der manglede 500 mark. Dette beløb betalte Pastor Rønnow af egen lomme. En arkitekt fra Kiel, Carl Vosz tilbød at tegne tårnet og føre tilsyn helt gratis. Omegnens bønder samlede store marksten, som de gratis transporterede til byggepladsen, hvor de blev hugget til. Man påbegyndte byggeriet den 11.april 1905 og den 23.oktober var tårnet færdigt. En imponerende kort byggeperiode. Søndag den 10.december 1905 indviede man tårnet ved en festgudstjeneste.
1. verdenskrig kostede 6000 unge sønderjyder livet. I Bov sogn mistede 88 unge mænd livet. Det fremgår af en mindetavle, som i 2007 blev flyttet fra våbenhuset og nu er ophængt på kirkens vestvæg ved siden af orglet. Her kan man læse, hvor de døde kom fra bl.a. Bov, Smedeby, Kragelund, Faarhus, Bovmark, Padborg og Vejbæk. Men der er også faldne fra Nyhus (Niehus), Kobbermølle (Kupfermühle) og Wassersleben. Før 1920 tilhørte omtalte lokaliteter Bov sogn, men efter genforeningen, hvor man havde trukket en ny grænse, kom disse byer og landområder ikke med til sognet. Det gjorde derimod Frøslev, som tidligere havde tilhørt Hanved (Handewitt) sogn. I 1954 blev der i våbenhuset ophængt en tavle med 16 navne på faldne fra Frøslev.
Kirken havde to klokker, en stor fra 1616 og en mindre fra 1914. Men den store klokke blev fjernet af tyskerne under 1. verdenskrig og støbt om, måske til løbet af en kanon. Efter genforeningen fik man en ny klokke ”genforeningsklokken” til erstatning af den stjålne. Intet er åbenbart helligt under en krig.
2. verdenskrig 1940-45 gik ikke sporløs hen over sognet. Fra Bov og til Flensborg er der kun 7 kilometer. Flensborg blev under krigens slutning bombet og trykbølgerne heraf ødelagde de blyindfattede vinduer i kirken. Man prøvede at tætte hullerne i vinduerne med forskelligt materiale, bl.a. vat. Det var ikke nogen god ide, da fuglene var frække nok til at fjerne vattet, så det trak ind af vinduerne. I 1963 fik man sat nye trævinduer i til erstatning af de gamle jernvinduer. Det var en yderst tiltrængt forbedring, man året efter foretog men en virkelig grundig renovering af Bov kirke.
Restaurering af kirken. Alt inventar i kirken blev fjernet. Orglet blev opmagasineret i Vejbæk skole. Kirkebænkene blev renset for maling og i en vis grad genbrugt; dog kunne kun 4 af de gamle bænke bruges. Alt puds på væggene blev fjernet og herved kom der et kalkmaleri til syne under pulpituret. Motivet var en Golgatha-scene, men desværre kan man kun se Jesus på korset fra lænden og nedefter. Gulvet i kirken blev fjernet og i koret fandt man nogle tomme gravpladser. Nationalmuseet forlangte, at man skulle si alt materiale fra gulvet i koret. Man fandt kun ganske lidt ved den proces; det mest interessante var en mønt fra Kong Hans’s tid, d.v.s. omkring 1490. Det nye gulv i kirken blev i midten dækket af gule smalle sten, bornholmske petringer, specielt fremstillet til kirken. Gulvet under stoleradene fik et trægulv. Kirkebænkene blev fornyet, og malet i passende farver. Væggene blev kalket, og den 8.august 1965 kunne kirken genåbnes.
I våbenhuset ses en lille messingplade med følgende inskription: ”Den 8. august 1965 overværede Deres Majestæter Kong Frederik den IX, Dronning Ingrid, Tronfølgeren prinsesse Margrethe og prinsesse Benedikte genåbningen af Bov kirke.
ENGLISH:
A very beautiful church which was build in the years 1050-1250. It has been renovated after WW2 and opened again in 1965.
Additional Hints
(No hints available.)