-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er en del af en serie cacher, som kan man kan vælge at tage på en fin ca. fem km. lang gåtur rundt i Hobro Østerskov. Du kan med fordel parkere på: N56 38.068 E9 49.769 for at se på serien. Det meste af turen er på gode veje og stier. Cacheserien fortæller desuden den fantastiske fortælling fra Junglebogen (JB) om den lille dreng Mowgli, som voksede i den Indiske jungle blandt vilde dyr. Junglebogen er oprindeligt skrevet af Rudyard Kipling i 1894. Junglebogen er blevet udbredt kendt af måske tre årsager: 1: Det er nogle helt fantastiske fortællinger der er i den, 2: Disney har lavet tegnefilm over fortællingerne og 3: Verdens første spejder Lord Baden Powell ”adopterede” fortællingerne og lod sig inspirere fra dem til at starte og udføre spejderarbejde. Der findes stadig i dag, hos bl.a. KFUM-spejderne ulveunger!
I låget af kassen finder du en lille information, som nok kan blive dig til nytte i anden sammenhæng…
De vilde hunde:
Mowgli kom ud for mange andre eventyr i junglen, og han var meget glad for at være der. Han sloges med krokodillen Jacala og kom til at kvække sin kniv mod de hårde skæl på hans nakke. Til alt held fik han fat i en ny kniv, men det er en anden historie. Han var nær blevet trådt ihjel af en flok hjorte på flugt og han reddede elefanten Hathi fra at gå i en ny fælde. Som tak reddede Hathi Mowgli ud af en leopard-fælde, der var uhyre snildt lavet. Tiden gik. Far og Mor Ulv døde, og Bagheera og Baloo var så småt ved at blive gamle og få stive ben. Akelas grå pels var blevet næsten hvid. Mowgli delte tit sit bytte med Akela, så den gamle ulv ikke blev nødt til at bruge kræfter på at jage.
En aften lød der et skrig igennem junglen, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på alle. En ulv med blodig pels og fråde om munden haltede ud af det tætte krat og smed sig foran Mowgli. Det var Won-Tolla, en ensom ulv, der ikke hørte til nogen stamme.
”De vilde hunde er kommet”, hylede han, ”de har dræbt både min kone og mine unger”. De vilde hunde var mindre end ulvene, men de var i meget større flokke. De var røde og de flåede alt hvad de stødte på i stumper og stykker. Selv tigre stak af, når de kom.
”Det bliver min sidste jagt”, knurrede Akela. ”Men de vilde hunde må jages væk. Mowgli! Gå nordpå og gem dig til kampen er forbi!” ”Aldrig”, fnøs Mowgli. ”Skulle jeg lede efter mus og firben, mens mit folk slås for deres liv”? Won-Tolla pustede: ”Sådan en kamp kan du ikke klare. Du kender ikke de røde mordere. Du har jo ikke engang hår på, din stakkel”!
Men Mowgli havde skyndt sig af sted. Han løb så stærkt, at han faldt over pytonslangen Kaa i mørket. Kaa fulgte efter ham ned til floden. Så snoede han sig ud i vandet. ”Op på min ryg! Jeg er bedre til at svømme end dig, og det skal gå stærkt. Jeg skal nok vise dig, hvordan du skal kæmpe mod de vilde hunde”. Mowgli lagde sig ned på Kaas ryg med armen om hans nakke. Vandet brusede om slangens lange smidige krop.
Nogen tid efter slog Kaa halen om en klippe under vandet og holdt sig fast i den stærke strøm. Mowgli så op på de høje klipper på begge sider af floden og gøs. ”Er der en grund til at standse lige her? Det er jo Dødens Dal. Lad os svømme videre”.
Og nu så Mowgli det: Klipperne var sorte af det lille folk. De vilde bier, som sov lige nu. Men når de vågnede… Ikke engang de vilde hunde ville kunne klare sig mod de rasende bier, fordi de var så mange. Der var flere af dem, end der var stjerner på himlen. ”Kaa, du er det mest snu dyr i hele junglen”, lo Mowgli sagte.
Det var gået op for ham, hvad Kaa tænkte på. Rask klatrede han op på de høje klipper bag ved bierne. Dér satte han sig til at vente. Kaa gled ned ad floden igen. Han så, at flokken af ulve sad parat foran deres huler. Mowgli havde tit samlet honning fra de vilde bier. Men han havde altid passet meget på. Han vidste at bierne hadede lugten af vilde løg. Nu tog han nogle løg og smurte sig ind i deres saft. Så klatrede han op i et træ og gav sig til at vente.
De vilde hunde havde fulgt det blodspor, som Won-Tolla havde sat. Mowgli havde valgt et træ, der stod lige ved sporet. Med ét fik han øje på de vilde hunde. De jog gennem junglen som gale. Men da de fik færten af Mowgli, gjorde de holdt under træet. For at drille dem gav Mowgli sig til at vrikke med tæerne lige over deres hoveder. Han skreg de værste skældsord, han kunne finde på. De vilde hunde sprang højt op i luften for at få fat i ham og trække ham ned fra træet. Men aberne havde lært Mowgli, hvordan han skulle gøre. Rask svang han sig fra træ til træ hen imod de høje klipper.
Nu var bierne vågnet. De angreb straks de vilde hunde, men Mowgli rørte de ikke, Lugten af løg holdt dem væk. Mowgli tog et langt spring lige ned i floden, mens de vilde hunde bed efter hans hæle. Da han kom op igen, var Kaa der. Rundt om dem var der fuld af vilde hunde, som havde kastet sig i vandet efter Mowgli. Mange af dem var blevet gale af bistik. Andre blev revet med af den stærke strøm og druknede. Men den flok, der gik i land neden for ulvenes huler, var stadig stor. Matte af bistik og med vår pels angreb de vilde hunde ulvene.
Kampen blev grusom og blodig. Won-Tolla var mellem de sidste på Kamppladsen. Han havde fået hævnet sin kone og sine unger. De sidste af de vilde hunde måtte luske væk med halen mellem benene. Slået.
Nu fik Mowgli øje på Akela, der lå hårdt såret på jorden. ”I dag har du reddet os”, stønnede den gamle ulv. ”Som jeg engang reddede dig. Al gæld er nu betalt. Men du er et menneske, lille bror. Gå nu til dit eget folk. Men hjælp mig først med at rejse mig. For nu vil jeg tale til mit folk”.
Mowgli hjalp blidt Akela på benene og holdt om hans magre krop med begge arme. Så trak Akela vejret dybt og sang den sang, som en ulve-høvding synger, når han dør. Hans stemme blev mere og mere stærk, indtil han kom til detsidste: ”God Jagt”! Så faldt han sammen på jorden. Ude af sig selv af sorg sad Mowgli hos ham, lige til det blev lyst. Akela havde været hans bedste ven.
Pas på det lille folk og pas på ikke at blive for våd i pelsen inden jagten – eller under jagten…
GOD JAGT, ULVE!
Additional Hints
(Decrypt)
Haqre