Skallerund sø #3 - Stenholt skov
Skallerund Sø er en rest af den oprindelige Bølling Sø, der blev udtørret omkring 1870.
Prøv turen rundt om Skallerund sø, som er lidt under 2 km ialt, en rigtig dejlig tur med masser af blåbær sidst på sommeren. Der kan være sumpet i den østlige ende. Tag helst turen i tørvejr :-) !.
Der er bålplads, borde og bænke ved det lille Klosterlund Museum.
Campingpladsen Bøllingsø Camping ligger også lige op ad søen/skoven.
Skoven
Underskoven består mest af tørst, hassel, kaprifolium og enebær. Skovbunden dækkers af ørnebregner, blåbær, tyttebær og i den lysåbne del af hedelyng.
En del af Stenholt Skov er en gammel egestævningsskov. Ved stævningsdriften blev træerne afskåret ved roden, og herfra voksede stødskud frem. I dag kan man stadig nogle steder se den kraftige hugst, som skoven var udsat for. Her er kun krat af egepur og rodskud.
Stenholt Skov blev fredet i 1988, og formålet med fredningen var først og fremmest at bevare og genskabe egekrattet.
Fugleliv
Kombinationen af sø, sump, og skov giver meget fine betingelser for en lang række fuglearter. Det bedste område er ege- og blandingsskkoven omkring Skallerund SøIsær i maj-juni er der et væld af småfuglearter. Ved P-pladsen kan man se og høre gærdesmutte, rødhals, havesanger, munk, løvsanger samt grå og broget fluesnapper.