Skt. Peders kapel - Præstø Fjord vest Traditional Geocache
Toa Takanuva: Hej
En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.
Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.
OBS
- Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
- Denne, og andre logninger af typen "Reviewer note" og "Note to reviewer" bliver automatisk slettet når cachen publiceres.
Geohilsen
Toa Takanuva
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland
Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
Følg de danske reviewere på Facebook
Skt. Peders kapel - Præstø Fjord vest
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
En drive-by cache der ligger ved Skt. Peders kapel, som har en pragtfuld udsigt ud over Præstø Fjord.
SKT. PEDERS KAPEL
Skt. Peders kapel er bygget i 1877-78 i røde mursten i nyromansk stil. Det er en langhusbygning med tagrytter over vestenden.
Den blev bygget af lokale sognebørn, der var utilfredse med den lange kirkevej til Roholte eller Kongsted.
Udenfor kirken står en mindesten for den danske soldat Anders Lassen, som blev den højest dekorerede dansker under Anden Verdenskrig. Anders Lassen blev født på Høvdinggården syd for Præstø.
PRÆSTØ FJORD
Præstø Fjord afsnøres fra Fakse Bugt af den langstrakte og havskabte halvø, Feddet, som fra nord skyder sig ud i fjorden, og kun et smalt gab mod syd forbinder i dag fjord og bugt.
I hovedparten af Præstø Fjord er vanddybderne over 2 meter, men der findes tillige en række fladvandede grunde samt et par lave strandengsøer ud for Præstø By, Lille- og Storeholm.
Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
I Præstø Fjord kan man året igennem iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Af svømmeænder ses gråand, pibeand og krikand, mens det blandt dykænderne er edderfugl, hvinand, troldand, bjergand og toppet skallesluger, som er de mest almindelige.
Om efteråret og vinteren er fjorden desuden tilholdssted for gæs og svaner blandt andet grågås, mørkbuget knortegås, kanadagås og bramgås samt knop- og sangsvane. Visse år forekommer også store flokke af blishøne, som kan tælle op til 10-15.000 fugle.
Om efteråret sker indtrækket af vandfugle til Præstø Fjord fra Fakse Bugt gennem Fjordgabet syd for Feddet. På bestemte dage kan der være tale om adskillige tusinde fugle, som enten slår sig ned i Præstø Fjord eller trækker videre til Dybsø Fjord.
Maderne og Feddet er vigtige ynglelokaliteter for ande- og vadefugle, herunder grågås, knarand, spidsand, skeand, toppet og stor skallesluger, strandskade, klyde, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben. På Maderne og Lilleholm yngler desuden måger og terner, bl.a. hættemåge, stormmåge, splitterne, havterne, fjordterne og undertiden den sjældne dværgterne.
Præstø Fjord, Feddet og Maderne er udpeget som såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har dermed en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.
Miljø- og Energiministeriet har derfor med virkning fra den 1. september 1999 udlagt området som vildtreservat med regulering af jagt og færdsel for at beskytte fuglene.
Additional Hints
(Decrypt)
Irq geæ
Ol gerr