|
Sankt Nikolaj Kirke
Køge bysegl og byvåben
SIGLLUM. CIVITATIS. KOKAE. - Køge Stads Segl fra brev 1329 -
Købstadsprivilegium 1288. Byseglet forestiller en plankebro over
vandløb - kongekrone over bro ved siden af kors, samt Vorherres
beskyttende hånd ovenover. - 1574 tilføjet porttårn=Sønderport -
fra segl til våben:
b) som ridderskjold 1909 med farver
c) Byporten blev revet ned af svenskerne ved besættelse af Køge,
som de opbyggede til en fæstning 1658-1660.
På Køge kommunes hjemmeside kan man se byvåbnet i farver.
Indviet til Sankt Nikolaj
Sankt Nikolaj er en skytshelgen, som særlig tager sig af jomfruer,
skolebørn og søfolk. Efter at have foretaget en valfart til
Jerusalem blev den hellige Nikolaj valgt til biskop i Myra. Mange
legender er fortalt om ham. Mens han som biskop en dag læste den
hellige messe, kom en mor til ham med et barn, som var helt
forbrændt og livløst. Nikolaj velsignede barnet, som straks blev
levende og fuldstændig helbredt. Han blev født ca. år 280/286 i
Patara i Lykia (i dag Xanthos i Tyrkiet), døde i Myra ca. år
345/351. Hans legeme blev lagt i en kostbar marmorgrav, og straks
begyndte der at flyde en undergørende olie fra hans hoved, mens der
fra fødderne flød undergørende vand. Endnu i året 1719 gentog dette
mirakel sig, og det er det som i folkemunde bliver kaldt "Den
hellige Nikolaus' manna". Nikolaus-fest er en folkelig katolsk fest
den 6. december til minde om den hellige biskop Nikolaus. Sankt
Nikolaj er i folketraditionen blevet til julemanden - engelsk:
Santa Claus.
Kirkens historie er knyttet til byens, og byens begynder med
Gammelkjøge, en landsby med et beskedent havneanlæg ved Køge Å et
par kilometer inde i landet. Med stigende fiskeri og handel blev
det mere bekvemt at have havnen ved åens udmunding i Køge Bugt.
Formodentlig under Erik Klipping (1259-1286) forvandledes
Gammelkjøge til Nykjøge eller slet og ret til Køge. Og kirken
fulgte med. Den første kirke stod o.1300, en énskibet bygning, hvor
vi har bevaret vestgavlen, som er indbygget i tårnets østmur.
Tårn
Kirkens ældst bevarede bygningsdel, som i 1325 blev opført i fire
stokværk, og i 1400-tallet tilføjedes et femte stokværk, det
nuværende klokkekammer. Med klokkestokværket er tårnet 43 m højt.
Det er bygget af røde munkesten, der dog fra andet stokværk
afbrydes af ni kridtstensbånd med mellemlag af gule munkesten.
Tårnets grundareal er 142,5 m2, østmurens tykkelse er 4 m, de
øvriges ca. 2,70 m. Grundplanen er korsformet. Tårnet har fungeret
både som fæstningsværk og fyrtårn. Østsiden af tårnets øverste
stokværk er forsynet med en muret karnap, en fyrlygte fra o. 1450.
I tårnets klokkekammer hænger fem klokker. Den ældste og mindste er
spirklokken, som har hængt i den nedbrudte tagrytter på
hovedskibet. Se øvrige klokker kan dateres fra 1470 til 1574, og
den største af dem er 138 cm i tværmål. Tårnets nederste rum, det
vestlige våbenhus, har krydshvælv, der bæres af konsoller i form af
dyre- og menneskehoveder. Tårnuret er Danmarks største, bygget af
Mechanicus Johannes Friis i 1827 til Vor Frue Kirke i
København.
www.koegekirke.dk |