Som følge af reformen i 2007 blev Skanderborg Kommune dannet ved
sammenlægning af
- Galten Kommune,
- Hørning Kommune,
- Ry Kommune,
- Skanderborg Kommune,
- og Voerladegård Sogn, Brædstrup Kommune.
Området (søhøjlandet) er kendt for sin fantastiske natur. Der er
tre kendetegn, som man straks lægger mærke til – de store skove, de
mange søer og Gudenåen. Bakkerne er opstået under den seneste istid
for mere end 12.000 år siden ved smeltevandets erosion, der har
furet skrænterne mod de store dale. De stejle skrænter og højlandet
giver en utrolig variation i landskabet med mange fantastiske
udsigtspunkter. Oplev landets højeste punkter Ejer Bavnehøj,
Møllehøj og Yding Skovhøj, eller tag på en skovtur i
Himmelbjergskovene og besøg det kendte Himmelbjergtårn.
Der er således skabt mulighed for masser af aktive
udfoldelsesmuligheder i naturen – til lands og til vands.
Klik her for at se et interaktivt
kommunekort.
Cachen:
Gemt i skoven nær Besættelsesmuseet og Skanderborg
Vandrerhjem.
Vi anbefaler at I parkerer langs den asfalterede vej (P1 elller P2)
eller hvor som helst mellem disse 2 steder, så I får en dejlig
travetur gennem skoven og langs med søen.
Der kan også parkeres ved vandrerhjemmet, så er det næsten en drive
by.
I ugen før og efter 2. weekend i august kan området være lukket
for privat bilkørsel pga. Danmarks Smukkeste Festival. Cachen
ligger ikke på festival-området, så den kan stadig findes. F.eks.
kan der cykles til området eller der kan parkeres på festivalens
P-område og man kan tage en shuttlebus. Det kan give en helt anden
oplevelse ;-) Det vil så være bedst at angribe cachen fra
nord/vest.